De fleste forældre kender godt følelsen. Barnet har brugt en stor del af dagen siddende, først i skolen og siden foran en skærm, og det er svært at få gang i noget aktivt uden at det ender i en diskussion. Bevægelse bliver hurtigt til et krav frem for noget sjovt.
Men bevægelse behøver hverken at være svært eller planlagt for at gøre en forskel. Faktisk trives de fleste børn bedst med aktivitet, når de knap nok tænker over at de er i gang. Her er nogle enkle måder at få mere leg og krop ind i hverdagen på, uden at det kommer til at minde om træning.
Bevægelse behøver ikke være organiseret sport
Fodboldtræning og svømmehold er glimrende for de børn der elsker det, men mange børn har ikke lyst til at forpligte sig til faste hold og kampe. Det betyder ikke at de ikke vil røre sig. Nogle gange er det bare rammen, der ikke passer, ikke lysten til at bevæge sig.
Fri leg, hvor barnet selv bestemmer tempoet, kan give lige så meget bevægelse som en træning. En gåtur der forvandles til en jagt efter noget bestemt, eller et spil hvor gulvet pludselig er lava, tæller også. Det samme gør en tur på legepladsen, hvor klatring og gynger sætter kroppen i sving helt af sig selv. Pointen er at aktiviteten skal give mening for barnet, ikke for kalenderen.
Korte pauser med aktivitet virker bedre end lange
Det er en udbredt misforståelse at bevægelse skal foregå i store portioner for at tælle. For de fleste børn virker det bedre med små, hyppige pauser.
Fem minutter hvor man hopper, danser eller løber rundt om huset, kan bryde en lang stillesiddende periode og give ny energi til det næste. Prøv at lægge sådan en pause ind mellem lektier og skærmtid. Det kræver ingen forberedelse, og det er nemmere at få barnet med, når det kun varer et øjeblik. Mange oplever endda at koncentrationen bagefter er bedre, så pausen ikke stjæler tid, men snarere giver den tilbage.
Genopdag de gamle gårdspilslege
Mange af de lege vi selv voksede op med, er gode netop fordi de ikke ligner træning. Hinkeruder, sjipning, elastikspring og alle de lege hvor man skal fange hinanden, giver masser af bevægelse, men bliver oplevet som ren leg.
Det fine ved dem er at de kan spilles næsten alle steder og med det man har ved hånden. Et stykke kridt, en snor eller bare en flok børn er ofte nok. Og de har den ekstra fordel at de tit foregår sammen med andre, så det sociale kommer med i købet. Samtidig lærer børnene at aftale regler indbyrdes og skiftes, hvilket er en del af legen der sjældent tænkes over, men som har værdi i sig selv.
Kom godt i gang med sjippetricks
Sjipning er en af de lege der holder børn i gang længe, fordi der altid er et nyt trick at øve sig på. Det handler ikke om at kunne det hele med det samme, men om følelsen af at mestre lidt mere for hver gang. Et enkelt reb, der passer i længden til barnets højde, er hele udstyret der skal til, og et almindeligt sjippetov til børn
kan tages med i skoletasken og bruges i frikvarteret.
Start med det basale og byg videre derfra. Her er nogle trin børn kan arbejde sig igennem i deres eget tempo:
- Basishop, hvor man hopper med samlede fødder over rebet i et roligt tempo.
- Enkeltbensskift, hvor man skifter mellem højre og venstre fod som et lille løb på stedet.
- Løbesjip, hvor man bevæger sig fremad mens man sjipper.
- Krydshop, hvor armene krydses foran kroppen midt i hoppet.
- Dobbeltslag, hvor rebet når to omgange på ét hop, som er det de fleste bruger længst tid på.
Lad barnet blive fortrolig med det ene trin, før det går videre til det næste. Det kan hjælpe at tælle hop sammen eller sætte små mål, som barnet selv er med til at bestemme. Motivationen holder bedst, når fremskridtene kommer i små bidder man selv kan mærke.
Gør det til noget familien laver sammen
Børn spejler sig i det de voksne gør. Hvis bevægelse kun er noget barnet bliver sendt ud til alene, mens resten af familien bliver siddende, bliver det svært at holde gejsten oppe. Det ændrer sig, når det bliver noget I laver sammen.
Det behøver ikke være stort. En fælles gåtur efter aftensmaden, en dyst i hvem der kan holde balancen længst på ét ben, eller et par runder sjip på skift i indkørslen. Når bevægelse bliver en naturlig del af det I laver som familie, forsvinder følelsen af at det er en pligt, og så kommer barnet ofte helt af sig selv og foreslår den næste leg.