Bag på næsten alle hudplejeprodukter står en lang liste med latinske navne. De fleste springer den over og går efter løfterne foran på æsken. Det er forståeligt, for listen kan virke uigennemskuelig. I hudplejebranchen tales der for tiden meget om kobberpeptidet GHK Cu
, og det er et godt eksempel på, at snakken kan være langt foran dokumentationen. Med lidt grundviden kan man dog læse en ingrediensliste langt mere kritisk.
Sådan er listen opbygget
Ingredienserne står i faldende rækkefølge efter mængde, indtil man når ned til én procent. Herefter kan rækkefølgen være tilfældig. Vand står ofte først, fordi mange cremer hovedsageligt består af vand og fedtstoffer.
Navnene følger en international standard, så de er ens på tværs af lande. Det er derfor, der står latin og engelsk. En lang liste er ikke i sig selv et kvalitetstegn. Den kan lige så godt betyde, at en spændende ingrediens er tilsat i en meget lille mængde, så den kan nævnes på æsken.
Fugtgivere og barrierepleje
Glycerin, hyaluronsyre og urea binder vand i hudens yderste lag. Keramider og plantefedt hjælper med at holde på fugten. Stofferne er velkendte og har mange års erfaring bag sig. Har man tør hud, mærker man ofte en forskel i løbet af få dage, fordi de arbejder helt oppe på overfladen. Til gengæld ændrer de ikke på linjer, der skyldes tab af kollagen længere nede i huden. De gør huden mere behagelig og glat, og det er en fin og realistisk forventning.
Søger man en bestemt effekt, kan det hjælpe at finde den ingrediens, der har dokumentation bag sig, og tjekke, hvor på listen den står. Står den i toppen, er der større chance for, at mængden betyder noget. Står den i bunden sammen med parfume og konserveringsmidler, er den mest til pynt.
Retinol og syrer
Retinol er en mild form for A-vitamin. Det kan gøre huden følsom, især i starten, og derfor begynder mange med få aftener om ugen. Stærkere retinoider kræver recept. Er man gravid eller planlægger at blive det, bør man spørge lægen, før man bruger retinol.
Syrer som AHA og BHA fjerner døde hudceller og kan gøre overfladen mere jævn. De kan også irritere, hvis man bruger dem for ofte. Især AHA-syrer kan gøre huden mere følsom over for sol, så solfaktor om dagen er en forudsætning.
Peptider i hudpleje
Peptider er korte kæder af aminosyrer. De bruges i hudpleje, fordi nogle af dem i laboratorieforsøg ser ud til at påvirke hudcellerne. Kategorien er forholdsvis ny, og kvaliteten af studier på mennesker er begrænset. Mange forsøg er små, og nogle er udført af producenterne selv.
Det betyder ikke, at peptiderne er virkningsløse. Det betyder, at løfterne på æsken bør tages med forbehold. Står et peptid helt nederst på listen, er mængden desuden ofte for lille til at gøre en forskel.
Ord på æsken, der lyder bedre, end de er
Klinisk testet, dermatologisk godkendt og naturlig er ord uden fast definition. Klinisk testet kan i praksis dække over en test med få deltagere, og man kan ikke se, hvem der har udført den. Naturligt er heller ikke det samme som mildt, for også naturlige stoffer kan give allergi.
Parfume og æteriske olier hører til de hyppigste årsager til kontaktallergi. Har man sensitiv hud, kan det betale sig at vælge produkter uden parfume. Introducér desuden ét nyt produkt ad gangen, så man kan se, hvad huden reagerer på.
Når en creme ikke er svaret
Eksem, vedvarende rødme, bumser der ikke giver sig og modermærker, der ændrer udseende, løses ikke med hudpleje. Her skal en læge eller en hudlæge se på huden.
Det samme gælder produkter, der sælges som indsprøjtninger eller importeres uden for de almindelige kanaler. Det er ikke kosmetik, men noget, der hører under sundhedsvæsenet. Reglerne afhænger af det enkelte stof, så spørg Lægemiddelstyrelsen eller din læge, hvis du er i tvivl.